BegivenhedDato

Gudstjeneste i Jungshoved Kirke ved sognepræst Jesper Bo Blomgren

22. okt 09:00
09:45
22. okt 09:00 -
09:45

Højmesse i Allerslev Kirke ved sognepræst Torben Møllenbach

29. okt 10:30
11:30
29. okt 10:30 -
11:30

Gudstjeneste i Jungshoved Kirke ved sognepræst Torben Møllenbach

29. okt 14:00
15:00
29. okt 14:00 -
15:00

’Alt om Luther på 60 min.’, Jungshoved kirke - Koncert-Show med Sigurd Barrett.

’Alt om Luther på 60 min.’,Jungshoved kirke, onsdag d. 1.nov., kl. …

1. nov 19:00
20:30
1. nov 19:00 -
20:30

En anderledes aftengudstjeneste i Allerslev kirke

Kom og vær med til en anderledes aftengudstjeneste. Når ’med’ står med fed skrift, …

9. nov 19:00
20:00
9. nov 19:00 -
20:00

Allerslev Kirke

Karakteristisk for kirken er dens fine landskabelige placering og dens usædvanligt brede kor.

 

Højt i byen på en kirkegård med fald mod syd og øst ligger Allerslev kirke.  Landevejen nord-syd mellem Præstø og Mern går lige forbi kirken og det samme gør vejen østpå til Rekkende. Derfor er der smukt beplantet med store lindetræer vest og syd for kirken. Selve kirkegården er også temmelig tæt beplantet, hvorved det helt tætte samspil med landsbyen forhindres. Tydeligvis har kirken henvendt sig primært til sine allernærmeste omgivelser hvor bebyggelsen er flot og lader kirken dominere rummet. I fantasien er det let at forestille sig i en ikke så fjern fortid, en velfungerende landsby med de smukke stråtækte bindingsværksgårde, der omkransede kirken. Kirken er placeret i et let bakket terræn hvor byen er omkranset af marker. Fin landskabelig placering af by og kirke mellem tre bakke toppe, en i syd, en i øst og en i nord med lavt terræn i vest. Kirken kan ses fra mange sider men oftest kun tårnet. Den hvide kirke syner meget i landskabet og fungere som et markant orienteringspunkt. Der er ingen udsigt til det omgivende landskab. Byens struktur er endvidere præget af tidligere jernbaneterræn i vest. Mellem 1900 og 1960 gik jernbanen Præstø-Mern gennem Allerslev.  

Kirkerummet i Allerslev kirke efter restaureringen i 1993. Farvevalget til loft, stoleværk og orgelpulpitur er sket i samråd med billedkunstneren Bodil Kaalund.

På sakristiets væg er der anbragt et vægskab fra 1700-tallet. Begge klokkerne er sengotiske med påkaldelse af Jesus, Maria, Anna og Susanna ? muligvis af samme unævnte støber.

En middelalderlig gravsten er genanvendt to gange, ca.1630 og 1758 (for Conradine Sophie Rostgaard Bruun); en sten fra midten af 1600-tallet har fået sin oprindelige indskrift erstattet med en over Jacob Petersen Holstein, død 1698 og hustru.

Alerslev kirke tilhørte på et tidspunkt kongen Christian V. Han orærede den den til dronningens hofmesterinde Sidsel Grubbe (ikke mor til Marie Grubbe). Kirken skiftede ejer flere gange, de tre ejere var Jungshoved (1764), Engelholm (1803) og endelig Oremandsgård inden kirken i 1914 overgik til selveje.

Her primo 2008 er der dog en sensationel nyhed, som hvis den viser sig at holde vand, kan gøre Allerslev kirke og ikke mindst kirkegården, til en attraktion.

Kirken

Allerslev kirke består af et romansk kor og skib, med senromansk vestforlængelse, sengotisk vesttårn og sakristi nord for tårnet, samt et våbenhus fra anden halvdel af 1800-tallet. Kirken udmærker sig ved sit korparti, hvor kor og sakristi i det ydre er smeltet sammen. Den hvidkalkede og teglhængte kirke er rejst af kridtkvadre, mens tårnet er af munkesten.

 

Koret har mod øst og nord en dobbelt skråkantsokkel, mens det muligvis lidt ældre skib på sydsiden har en gesimsfrise af styltede rundbuer på skråkantede konsoller. Den falsede rundbuede norddør står siden 1915 som ydre blænding, og i dens østkarm er der to interessante runeindskrifter: ?Jordan ristede runer; tyde dem, den som kan? og ?Gyrthristede sit navn på ? messe?. Syddøren spores kun svagt. Koret har mod øst og nord haft ret brede og lave, nu tilmurede vinduer, medens ingen af skibets oprindelige lysåbninger nu ses. Allerede i senromansk tidblev skibet forlænget mod vest, også med kridtkvadre, og der blev i forlængelsen anbragt to nye døre, hvoraf den mod nord ses indvendig med plankeoverdækning ? syddøren, der er i brug er helt ændret, og vinduerne er forsvundet. I sengotisk tid blev der i koret indbygget to krydshvælv, og korbuen ændredes. Skibet har derimod stadig fladt loft. Fra nogenlunde samme tid som korets overhvælving er sakristiet, der er usædvanlig stort, og fra første færd var forsynet med et sadeltag, der gik parallelt med korets. Den blændingsprydede vestgavl står endnu ligesom nordsidens trappefrise-gesims, medens østgavlen sammen med korets er afvalmet under samme tag. Indvendig har det krydshvælv, og dørene er senere ændret. Tårnet af munkesten med bælter af kridtkvadre har krydshvælvet underrum og trekløverformet tårnbue, der dog først er fremkommet ved senere udhugninger, og trappehus ved sydøsthjørnet. I klokkestokværket er der dobbelte spidsbue-glamhuller i spidsbuet spejl med rund topglug, og kamtakgavlene, der vender i øst-vest, har hver syv falsede spidsbuede højblændinger. Alle kirkens nuværende vinduer er fra 1868, og det nygotiske våbenhus noget yngre.

Altertavlen

På det murede, bræddeklædte alterbord står der en altertavle i højrenæssance med malet årstal 1590, men antagelig lidt ældre, idet den i topfeltet bærer Danmarks og Mecklenburgs våben (det sidste for Frederik II.s dronning Sofie). Storfeltet seksdeles af hermepilastre og flankeres af korinthiske søjler, og tavlen ser ud til at være forfærdiget af den såkaldte ?Bårse herreds snedker?. De to nederste hermepilastre har bomærker med monogrammer HB, RH og TC. På storsøjlernes postamenter er der smårelieffer, Kristusbarnet med verdenskuglen og opstandelsen. Katekismusaltertavlen er i 1988 istandsat under ledelse af kirkemaler Erik Ring Hansen.Den var en tid (1868-e.1935) erstattet af et usigneret marmorrelief af C.G.V.Bissen: Kristus helbreder den blinde, nu ophængt i kirken.

Prædikestolen

Prædikestolen i renæssance er fra det Schrøderske værksted med dydehermer på hjørnerne og evangelisterne i felterne.

Prædikestolen fra omkring 1610 er skåret på Abel Schrøders værksted i Næstved. Hovedrestaureret i 1935. Grundig rensning og istandsættelse ved konservator Karin Lykke 1993

Kirkesølv

Kalken fra 1812 er af højst usædvanlig form, nærmest som en urne på et skaft, omgivet af tre bøjler og den samtidige oblatæske fungerer som låg. En nygotisk alterkande er fra 1861. De kraftige, balustreformede renæssancestager fra ca.1625 har huller efter forsvundne fødder. Et usædvanlig smukt, unggotisk korbuekrucifiks fra begyndelsen af 1300-tallet er istandsat 1935 af Povl Jensen med ny metalkrone. Mindre afrensning i 1993 ved konservator Karin Lykke. Den romanske, ret grove granitfont med spidse bladornamenter er beslægtet med den i Køng, og dens kobberfad er af ret ny dato.  

Stolestadernes topstykker - små kunstværker

På de øverste af de nyere stolestader er der topstykker fra midten af 1600-tallet med englehoveder, som er efterlignet på de øvrige. Englehovederne på de øverste stolegavle er udskåret omkring 1650 af en fremragende mester. 1993 foretog Bodil Kaalund en spændende nyopmaling ? på de øvrige 19 topstykker fik kunstneren den idé at male små motiver fra kendte vers i vore salmer. Motiverne blev valgt i et frugtbart samarbejde med menighedsråd og præst.

Orglet og pulpituret

Allerslev kirkes Busch-orgel er fra 1890. I fobindelse med kirkens restaurering i 1993, blev pulpituret udsmykket med tre motiver af kunstneren Bodil Kaalund. De er inspireret af opfordringen til at prise Gud med sang og alle instrumenter fra Davids 150.salme, ?Det store Halleluja?.

mus over billede stopper billedskift - klik for forstør

1977
AL-EF10
AL-EF11
AL-EF12
AL-TM1
AL-TM2
Allerslev-kirke-003
Allerslev Kirke Postkort
Allerslev Kro Kirke Postkort
P1010120